DGNB Hjerte
Udover at være DGNB platin certificeret, har bygningen også DGNB udmærkelsen DGNB Hjerte. DGNB Hjerte tildeles bygninger som har gjort en ekstra indsats for brugernes velvære.
DGNB Hjerte tager udgangspunkt i fem hovedkategorier; Luftkvalitet, Akustik, Visuel komfort, Termisk komfort og Arkitektonisk værdi. DGNB Hjerte fokuserer specifikt på sundhed og trivsel i bygninger med målet om at skabe sunde og behagelige indeklimaer for brugerne.
Vi har blandt andet opnået hjertepoint i netop din bygning ved at have haft fokus på følgende:
- Indeklima – Kvalitet af luft, dagslys, termisk komfort og akustik.
- Materialer og afgasning – Begrænsning af skadelige stoffer og kemikalier i byggematerialer.
- Arkitektonisk kvalitet og social trivsel – Fokus på rummets indretning, adgang til grønne områder og generel brugervenlighed.